NATTELIVET – SILD FOR DE UNGE
Let´s go Sylt! Velkommen til Tysklands festligste ø! Her kan du rocke hele døgnet rundt. Måske til en af de mange beach parties, hvor bølgernes brus blandes med vilde rytmer og hvor du kan danse, snakke og feste med dine bare tæer i sandet. Og et morgenspring ud i Nordsøen frisker dit sind op igen…
Men Silds natteliv stopper ikke her. Adskillige barer, klubber og diskoteker inviterer dig til at feste natten lang. Hvis du hellere vil ende din dag på en mere afslappet måde, så kan du se solen ligge sig til ro i havet fra en hyggelig strandbistro.
Og hvad med om dagen? Hvordan lyder fun + fitness? Over hele sommeren tilbyder Fun Beach på Brandenburger Strand, Westerlands nordlige strandområde, et dagligt program af idrætsaktiviteter med alt lige fra boccia til volleyball, basketball, fodbold og beach-tamburello. Hvis du hellere vil lade bolden rulle indenfor, så er det rigtige sted at besøge Lucky´s i Westerland: En bowlinghal i amerikanerstil, med otte bowlingbaner, fire keglebaner, to minibaner til børn samt temaarrangementer som ”Moonlight Bowling”. Derudover rummer hallen både dart, billard, bordfodbold og et stort shuffleboard. Du vil aldrig kede dig. Efter spillene kan du tanke ny energi i den amerikanske sportsbar og restaurant med en portion spareribs, ”Amazing Fries” og andre amerikanske retter og snacks.

