INFORMATION TIL SVØMMERE
Hvad kan være bedre end en forfriskende svømmetur i havet på en varm sommerdag?
For at sikre, at der ikke skulle stå noget i vejen for denne fornøjelse, vogter Silds Baywatch Team over de badende på mange af strandafsnittene. Alle er uddannede og erfarne livreddere, som udfører førstehjælp på både de store og de små patienter. Derudover har de indgående kendskab til Nordsøens natur. Man bør eksempelvis undgå at svømme i nærheden af høfderne, fordi højvandet skjuler de skarpe kanter, der kan forårsage skader. Redderne ved, at der kan være stærke understrømme, selv om havet virker roligt, hvilket ikke kun kan være farligt for nybegyndende svømmere. Mange af redningssvømmerne er født på Sild og opvokset med Nordsøens særlige farer.
Hvis du vil være sikker, så hold øje med skiltene, som fortæller dig, hvor det især er farligt at bade. Ved større bølger advarer de røde bolde, som hænger på masterne ved strandovergangene, om baderisici: Én rød bold betyder, at det kun er tilladt at bade under opsyn. To bolde betyder, at badning er forbudt. Springer man i Nordsøen på trods af dette signal, sætter man sit liv på spil.

