• Øen
    • Film om Sild
  • På stranden
  • Natur
  • Kystsikring
  • Historie

SILD – MERE END BARE EN Ø

40 km hvide sandstrande. Nordsøens brusende bølger på vestkysten, det rolige Vadehav langs østkysten. Naturskønne klitter og grønne diger. Den blomstrende hede og majestætiske klinter. Dagdrømmerier og natteliv. Farverigt liv og fredelig afsondrethed. Tolv landsbyer – ikke to af dem er ens, men hvert sted har sin egen helt unikke charme.


SILD...

…er Tysklands største ø i Nordsøen med et areal på omkring 99 km2.
…strækker sig 38,5 km fra nord til syd og er fra øst til vest mellem 350 m og 12.600 m bred.
…har en omkreds på 107 km.
…har en afstand mellem 8 og 20 km til fastlandet.
…ligger på omtrent samme breddegrad som den engelske by Newcastle, den sibiriske by Omsk samt Alaskas sydspids.
…blev en ø ca. 8000 år før vor tids regning, da den løsrev sig fra fastlandet.
…består af ca. 33 procent klitter, mens det resterende landskab er sammensat af marsk og hede.
…blev den 1. juni 1972 forbundet med fastlandet via togbanedæmningen Hindenburgdamm.
…har to enestående vandreklitter, som er op til 1000 m lange og 35 m høje. De bevæger sig årligt op til 4 m i østlig retning.
…har tolv kirker; heraf er otte evangeliske, tre katolske samt én nyapostolsk. De ældste kirker, St. Severin i Keitum og St. Martin i Morsum, er fra det 13. århundrede.
…har i gennemsnit 1.750 soltimer om året, hvilket svarer til ca. 200 flere soltimer end i Hamborg.

PÅ SILD...

…lever ca. 21.500 indbyggere.
…findes elleve mindre landsbyer samt en større by.
…findes ca. 50.000 gæstesenge.
…holder omkring 600.000 mennesker hvert år deres ferie; af dem er 60% entusiastiske naturister.
… bor mere end 12.000 mennesker, som har deres sekundære adresse på øen.
…er der i gennemsnit mindre end én vindstille dag om året. Vinden kommer for det meste fra vest.
…er klitten Uwe i Kampen med dens 52,5 meter over havoverfladen øens højeste naturlige punkt.
…venter der i højsæsonen mere end 11.000 ”strandkurve” med havudsigt (– en strandkurv er en hyggelig strandsofa udstyret med en stribet markise til at give læ, en indbygget skammel til at hvile fødderne på og et lille bord til dine bøger og drikkevarer – og så er der plads nok til to!)
…findes der på bunden af Vadehavet ca. 2 millioner organismer pr. kvadratmeter; heraf op til 70.000 snegle. Kun få andre steder på jordkloden findes en så stor populationstæthed.
…bor der omkring 300 forskellige fuglearter fordelt over hele året. Blandt disse er der ca. 80 forskellige arter af rugefugle.
…går der ca. 3000 fritgræssende får.
…findes en særlig dialekt, som kaldes ”söl´ring”. Denne dialekt tales af ca. 4 procent af øens befolkning og er en variant af frisisk, som er et selvstændigt, vesttysk sprog.
…bages der i løbet af højsæsonen mere end 200.000 rundstykker.
   
  • Presse
  • Konferencer & |incentives
  • Sylt Marketing GmbH
  • Sitemap
  • Vilkår